Fredsakademiet, fuldtekst

Det danske Fredsakademi

Digt-antologi

Stort er mennesket

Af Harald Herdal

Stort er mennesket
stor er dets snilde,
højt er det hævet over dyret
thi det besidder fornuft.

Hvad har det ikke udrettet?
Jorden har det gjort sig
underdanig
naturens kilder har det
udnyttet rigt
dets tanker kender
ingen grænser,
det drømte dristige drømme,
intet forekom det umuligt,
se hvad det har skabt!

Ja, overvældet
af sine egne evner
skabte det sig enogså
en gud
i sit eget billede,
stort som et menneske,
en skaber.

Og strejfede dets tanke
den mulighed
at jorden måske engang
ville forgå,
da fablede vi om isvintre
hvor alt levende
frøs tildøde
og kloden hang kold
og tom i rummet.

Men nu, nu har mennesket,
mennesket selv,
også fundetdet middel
hvormed det formår
al tilintetgøre alt,
hvad det har skabt,
dræbe alt levende,
udslette sig selv
og efterlade sig kloden
som en rygende ruinhob.

Stort er mennesket, stort,
thi det besidder fornuft
og står højt over dyret
der aldrig
kunne ha fundet på dette.

Kilde: Dagene går 1955.

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til Indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk